Månad: maj 2025

I en digital tidsalder, hvor læsning ofte ses som en truet praksis blandt unge, har en uventet aktør pustet nyt liv i litteraturen: TikTok. Gennem fællesskabet BookTok har appen skabt en bølge af læseglæde, kreativitet og socialt engagement, der har fået både bogbranchen og læsere til at spærre øjnene op.

BookTok opstod i 2020, midt under pandemiens isolation, og voksede hurtigt til et globalt fænomen. I dag har hashtagget over 200 milliarder visninger og fungerer som et dynamisk fællesskab, hvor især unge deler anbefalinger, reaktioner og æstetiske visuelle udtryk knyttet til deres læseoplevelser. Videoerne varer typisk mellem 30 sekunder og 3 minutter og fokuserer sjældent på dybdegående analyser. I stedet er det læsernes følelsesmæssige reaktioner og passion, der er i centrum.

Et af BookToks stærkeste træk er dets lave adgangsbarriere. Man behøver ikke være ekspert – det handler om at dele begejstring. Videoformaterne er letgenkendelige, og man kan blot genbruge en populær lyd, følge en trend eller vise sine yndlingsbøger frem. Det sociale og følelsesmæssige fællesskab trives, og der er plads til alle slags læsere. Her er ingen ”forkert” måde at læse på, og der eksisterer ikke samme kulturelle hierarki, som man kan finde i traditionelle litterære kredse.

Særligt interessant er BookToks sammensmeltning af det digitale og det materielle. Selvom alt foregår online, spiller fysiske bøger og genstande en central rolle. Bøger vises frem med stolthed, ofte med farverige omslag og specialudgaver, som gør dem til æstetiske objekter. Bogreoler er ikke længere kun private – de er blevet en del af den offentlige, visuelle fortælling om, hvem man er som læser. Nogle brugere går endda skridtet videre og laver miniatureudgaver af deres bøger, booknooks (små, detaljerede dioramaer til boghylden) og DIY-projekter, der udtrykker en dyb forbindelse til bøgerne som objekter.

Denne tendens kaldes “bookishness” – en kærlighed til bøger som både kulturelle og fysiske artefakter. For mange fungerer disse objekter som identitetsskabende og som minder om læseoplevelser, man ønsker at fastholde – også selv hvis bøgerne er læst digitalt som e-bøger eller lydbøger.

BookTok har også haft en konkret effekt på bogmarkedet. Forlag og boghandlere melder om markante stigninger i salget, især inden for genrer som romantik og fantasy. Nogle bøger er blevet internationale bestsellere alene på grund af deres virale succes på platformen. Samtidig har forlag og forfattere selv taget BookTok til sig – enten ved at samarbejde med influencers eller ved at producere indhold målrettet platformens dynamik. TikToks ejer, ByteDance, har endda etableret sit eget forlag og uddeler nu egne bogpriser.

Men succesen er ikke uden kritik. Der rejses spørgsmål om mangfoldigheden i de bøger, der løftes frem på BookTok – ofte er det hvide, nordamerikanske forfattere og mainstream-genrer, der dominerer. Det kan skabe en ensidig litterær repræsentation og påvirke forlagenes prioriteringer. Desuden er TikToks kinesiske ejerskab genstand for politiske bekymringer omkring datasikkerhed, hvilket har ført til forbud mod appen på offentlige enheder i flere lande – herunder Danmark.

Trods disse udfordringer står én ting klart: BookTok har forandret, hvordan vi taler om og deler litteratur. Det har gjort læsning socialt igen – og ikke mindst synligt. Læselysten lever i bedste velgående blandt de unge, bare i nye former. Og det bør vi ikke ignorere, men tværtimod se som en mulighed for at tænke litteraturformidling på nye, kreative måder.

Av Gitte Balling, Köpenhamns universitet.